Kajakpolo

Er du glad for action, vand og boldspil, så kom og prøv kajakpolo med os!
Vores sæson strækker sig fra april til sidst i oktober, for udendørs spil.
I vinterhalvåret kan teknikken og formen holdes ved lige i svømmehallen.

Træningstidspunkter:
SOMMER:
Der trænes som udgangspunkt fra Roklubben hver tirsdag fra kl. 17:30, hvor vi ror om til vores bane i Slotsbryggen ved Café Trekanten.
Med forbehold for ændringer – følg med her på siden eller på Facebook “Baltic Dolpins Kajakpolo NFR”.

VINTER 2025/26:
Der spilles tirsdage i vinterhalvåret i Rødby Svømmehal fra kl. 19-21, med opstart 1. oktober.
Samkørsel fra Nykøbing F. (kontakt Jens Aagren tlf. 21 77 62 82)

Hvad er polo?
Der spilles 5 på hvert hold med en vandpolobold til 2 mål, og det bliver ofte beskrevet som en blanding mellem håndbold og basket bare på vand. Der må skubbes og sejles ind i hinanden for at erobre bolden, og man spiller i nogle små og meget manøvredygtige både, og selvfølgelig altid med vest og hjelm.
Ror man kajak i forvejen er det en rigtig god og sjov måde, at få udfordret sine færdigheder på.